En Roskilde-rekord, der blev sat helt tilbage i 1947, er endelig blevet overgået.

Ved de danske ungdomsmesterskaber i atletik, der blev holdt i weekenden i Randers, lykkedes det den kun 17-årige Andreas C. Christoffersen fra Roar Atletik at løbe 100 meter i tiden 11,17 sekunder.

Den gamle rekord lyder godt nok på 11 sekunder rent, men den blev taget med håndtid for 77 år siden. Håndtider modregnes med 22 hundrededele af et sekund, så 1947-tiden svarer til 11,22 med elektronisk udstyr, og dermed kan Andreas C. Christoffersen siges at være den løber fra en Roskilde-klub med den hurtigste tid på 100 meter nogensinde.

Andreas C. Christoffersen satte rekorden i sit indledende heat, hvor han blev nummer tre og kvalificerede sig til finalen. Her kom han ind på femtepladsen og var tæt på at gentage sin rekordtid, da han løb i 11,21.

andreas