NMACS 2016 - Odense juli 2016

Beretning fra Roar Atletiks deltager - Ralph

Endelig skete det, det var simpelt blevet den 2. juli, og jeg skulle med min kone Valeria til Odense Atletik Stadion i, ja gæt selv hvor! Klokken var 7.30 og vækkeuret meddelte os, at nu kunne vi godt stå op. Efter et hurtigt bad og ditto morgenmad fik jeg lige pakket de nødvendige rekvisitter ned i bilen og vi var stort set klar til at køre. Efter en kort, men intens, samtale med Fru GPS, startede jeg kareten op kl. 9.50 og indstillede kompasset på en kurs direkte mod vest.

Vi tog det forholdsvis stille og roligt, med et par småpauser undervejs, men allerede kl. 11.35 parkerede vi bilen umiddelbart uden for deres fine atletik stadion i Odense. Herefter gik jeg ind for at blive registreret og vi gik ind på tribunen hvor vi sad og fik lidt forplejning. Om vejret kan jeg sige at det ikke var specielt varmt, bla. fordi der ikke var noget sol, det blæste en halv pelikan og at temperaturen ikke var vanvittig høj for årstiden - dansk sommer når den er bedst!

Nå men videre til opvarmningen som ikke blev til det helt vilde fordi jeg sædvanen tror var mere eller mindre bevægelseshæmmet pga. diverse småskader. Selve konkurrencen startede først kl. 13.00 og kl. 12.30 kom samtlige deltagere i højdespring til anlægget for at udmåle tilløb, få en god snak med kollegaerne fra de øvrige lande og naturligvis foretage de obligatoriske prøvespring. Kl. blev 13.00 og vi kom endeligt i gang og det gik faktisk meget godt i starten. Personligt startede jeg på 1.34m - herefter sprang jeg 1.36m, 1.38m, 1.40m, 1.42m, 1.44m (klaret i 2. forsøg), men desværre sluttede festen der fordi jeg havde fået et fælt gummiben til venstre for midten af kroppen - suk. Med tre gange XXX på 1.46m måtte jeg endnu en gang konstatere, at træning er en rigtig god ting, især hvis man ikke har nogle skader!

Den gode nyhed er, at jeg trods alt er tilfreds med min sølvmedalje bla. fordi vinderen fra Finland trods alt ikke sprang højere end 1.48m og at jeg ved jeg kunne have slået ham på en god dag. Som altid er jeg optimist, og kan forresten god lide, at være i rollen som "underdog"

PS: Ved medaljeoverrækkelse var den vindende finne, Olavi Roivainen, forsvundet som dug for solen. Derfor er det kun bronzevinderen, Henrik Westerlind fra Sverige, og mig, Ralph sølvvinder, der optræder på billedet.

 

Hej, hej fra Ralph